Arrangementer
TOUCH OF SHADOWS ER TILBAGE – denne gang i Egtved Forsamlingshus. Lørdag den 3 september 2022
Glæd dig til et fantastisk gensyn. Sidst det uforudsigelige og festlige band besøgte os fik vi virkelig valuta for pengene. Noget tyder på det bestemt ikke bliver mindre i år.
En koncerten med Touch of Shadows er bygget op omkring Cliff Richard og The Shadows musik. Der vil både være instrumentale hits samt mange af Cliff´s ørehængere. De fem herrer i bandet er i den grad sammenspillet og forstår at levere varen. Cliff Richard, Hank Marvin og The Shadows har ikke levet forgæves og det har Århus-bandet Touch of Shadows heller ikke! Den instrumentale side af sagen er i den grad i orden og så må man også knibe sig lidt i armen, når forsanger Anthony Bjerregaard øser af sit vokale overskud.
Sidst havde Marius Dahl Knudsen også en sang med om det danske kongehus´ gøren og laden. Og trommeslageren Jan Locht viste hvad han havde lært under veteran-VM i bordtennis i Mongoliet. Bandeproblematikken og skolepolitikken fik også et par ord med på vejen. Og hvor blev protestsangeren af? Findes han stadig spørg Anthony Bjerregård. Sluttelig er det, utroligt nok, også lykkes at opdatere bandets sceneekvipering, da bassisten har fået nye bukser.
Man ved aldrig hvilke gimmick koncerten krydres med, men underholdende er det.
Touch of Shadows består af: Marius Dahl Knudsen - kendt fra revyerne på Pejsegården og medskyldig i sangen ”Da farfar var ung”. Anthony Bjerregård - kendt som en af de "To Jyder", Ole Nørskov - kendt håndboldmålmand, Jan Locht - kendt fra Bamses Venner, Lars Bruhn - manden med en alsidig og broget musikalsk fortid.
Inden koncerten byder huset på lækkerier fra Monas køkken.
Pris for koncert og spisning 250 kr. / uden spisning 200 kr.
Tilmelding på www.dansant-vejle.dk eller tlf.: 26710295 / 26353086 / 20926603
Dørene åbnes kl. 18.00 for spisende gæster og kl. 19.45 for koncertgæster.
Vi glæder os til at byde jer velkommen i Egtved Forsamlingshus Kirkegade 2, 6040 Egtved