Denis McLaughling

Arrangementer

Irske rytmer og pubstemning i Egtved.


Der er garanti for godt humør og pubstemning, når Denis McLaughling går på scenen med den danske konservatorieuddannede violinist Pia Nygaard i Egtved Forsamlingshus d. 18. juni 2021.


Denis er nu bosat i Danmark, men kommer oprindeligt fra den Nordirske by Derry. Ud over guitar mestre han bouzuki, mandolin, banjo, fløjte, bordhan og bones. Dette kombineret med sang og Pias sprøde og bløde violinspil giver den unikke stemning.

Denis er også manden der for alvor introducerede de fire brødre, der nu udgør folkbandet Almost Irish, til en verden af irsk folkemusik. Måske husker du, at de unge mennesker besøgte Egtved Forsamlingshus i februar 2019.

Aftenen byder desuden på platte med lidt af det hele samt hjemmebagt brød.


Pris for koncert og menu 275 kr. Pris for koncert uden menu 225 kr.


Dørene åbnes kl. 18.00 for spisende gæster og kl. 19.30 for koncertgæster.


Forsamlingsforbuddet overholdes og der skal bæres mundbind og vises Corona-pas ifølge restrektionerne.


Tilmelding nødvendig og kan ske via denne hjemmesiden dansant-vejle.dk eller på tlf.: 26710295 / 26353086. 


Hotel Bredehus har i dagens anledning sammensat et kaffe/te tilbud.