De to Jyder

Arrangementer

De to Jyder.


”Sådan gik det til da farfar var ung” - en vending, ofte brugt når børnebørnene skal chokeres med de ”barske” vilkår der herskede, da farfar og farmor var børn.


Men som de fleste vil vide, er det også titlen på ét af de mest populære og sejlivede hits, der kom ud af de gamle Dansktop udsendelser.

Sangen blev indspillet af duoen 2 Jyder og blev folkeeje i den grad, at den i dag stadig spilles ikke alene i diverse medier, men også til baller, fester og alle steder, hvor folk samles for at more og hygge sig.


Hvad er historien så bag tilblivelsen af denne sang? Hvem er bedre til at fortælle det end de to fyre, der stod i studiet og indspillede den.


De to fyre er Marius Dahl Knudsen (også kendt fra Østjysk Musikforsyning) og Anthony Bjerregaard. Mød dem i Restaurant Skyttehuset i Vejle, hvor de med musik og fortællinger tager os med tilbage til de glade 60-70ér dage, med musikalske eksempler fra ind og udland, krydret med anekdoter fra de mange arrangementer, der fulgte med at ligge på toppen af dansk pop.


Det sker i Restaurant Skyttehuset Tirsbæk Strandvej 2, Vejle når Dansant Vejle søndag d. 3. oktober 2021 kl. 15.00 byder velkommen til en festlig eftermiddag.


Tilmelding nødvendig og kan ske via hjemmesiden www.dansant-vejle.dk eller på tlf.: 26710295 / 26353086. Pris 100 kr. inklusive kaffe og kage.


Dansant Vejles kuskehold tilbyder kørelejlighed/samkørsel. Kontakt os for nærmere information.