Bo Young

Arrangementer

Mød Jodle Birges søn


Det sker søndag d. 30. maj 2021 kl. 15.00 på Hotel Bredehus Kirkegade 25, 7182 Bredsten.


Vi byder velkommen til Bo Young, som blandt andet vil synge nogle af sin far Jodle Birges mest populære sange. Forvent at sangene om tre hvide duer, tusinde røde roser og rigtige venner bliver en del af dagens repertoire. Bo vil også fortælle os hvordan han, efter faderens død, fandt ud af hvilke ønsker faderen havde for sønnens fremtid. Han løfter også sløret for, hvorfor sangen ”Daddy Frank” betød noget særligt for Jodle Birge.


Ligheden mellem far og søn er slående. Flere, såvel fans som kollegaer, hylder Bo Young for hans venlige, behagelige væsen, hans flotte stemme og ikke mindst for den respekt han udviser når han optræder med Jodle Birges livsværk.


Bo kan nu også nemt stå på egne ben. Med en lang række egne melodier og sange, 11 udgivelser samt et ukendt antal optrædender såvel på tv som på landets mange scener, kan man vist godt sige at generne er gået i arv og at de på bedste vis værnes om. På Bo´s seneste cd med titlen ”Barn af verden” finder man det sidste nummer fra Jodle Birges hånd. Et nummer som Bo har færdiggjort fordi Birge var for syg til selv at gøre det.


Forsamlingsforbuddet på 50 personer overholdes.


Der skal bæres mundbind og vises Corona-pas ifølge restrektionerne.


Tilmelding nødvendig og kan ske her på hjemmesiden eller på tlf.: 26710295/ 26353086


Pris 150 kr.



Hotel Bredehus har i dagens anledning sammensat et kaffe/te tilbud.